Sagens omstændigheder:
I forbindelse med et generationsskifte af familiens virksomhed i 2007 udstedet to gældsbreve med en værdi på ca. 37 mio. kr. til børnene A og B. Da faren senere dør eftergiver moren gælden. Eftergivelsen bliver af Skat behandlet som en gave efter kursgevinstloven om gældseftergivelse. En de af problematikken opstår, idet gaverne skal værdiansættes, hvilket sker med udgangspunkt i det tidspunkt, hvor gaven overdrages. A og B påstår at gaverne skal værdiansættes til kurs 20. Heri får de hverken medhold hos SKAT eller ved Landsskatteretten. Herefter anlægger A og B sag ved domstolene.
Skatte- og gaveafgiftsmæssige overvejelser
Baggrunden for A og B’s påstand i forhold til kursfastsættelse ligger i en fremgangsmåde for beregningen af gældsbrevenes kurs, som er anvendt af parternes revisor. Værdiansættelsen sker ved opgørelse af henholdsvis A og B’s nettoformue, uden at gældsbrevene herved medregnes. Ud fra denne beregning vil A og B fremstå som teknisk insolvente, hvilket deraf giver den lave kurs. A og B anfører, at gavernes værdi skal fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for modtagelsen, hvorfor det er deres solvens på gældseftergivelsestidspunktet, som er afgørende for værdien af gældsbrevene.
Under syn og skøn ved sagen i Landsskatteretten når skønsmanden frem til et lignende resultat for så vidt angår beregningen af kursværdien: ”Af skønsmandens besvarelse fremgår bl.a., at “værdien af gældsbrevet for [KG] kan opgøres ud fra hvilke nettoaktiver de to børn havde, der kunne anvendes for delvis dækning af gældsbrevet pr. 30. december 2013.” Skønsmanden opgør herefter kursværdien af gældsbrevene til henholdsvis 6.908.098 kr. for så vidt angår A (svarende til kurs 18,56) og 7.484.558 kr. for så vidt angår B (svarende til kurs 20,11).
Beregningsmetoder og skønsværdier
Hvad der ikke fremgik af beregningen, var dog ifølge skønsmanden gældsbrevenes omsættelighed. Skønsmanden anfører således: ”Der eksisterede ikke skønsmanden bekendt et almindeligt marked for omsætning af gældsbreve af den i spørgsmål 1 nævnte karakter, således at det har været muligt at afsætte gældsbrevene til en uafhængig tredjemand mod vederlag”.
I forlængelse heraf anfører Skatteministeriet følgende i deres påstand ”Hvis den gave, der ydes ved eftergivelse af gæld, skal værdiansættes udelukkende på baggrund af gavemodtagerens solvens på eftergivelsestidspunktet, vil der kunne spekuleres i at udnytte et fald i værdien af den generationsskiftede virksomhed. Det kræver et meget sikkert grundlag at fastsætte kursen på gældsbrevene til mindre end kurs 100, idet gældsbrevene såvel ved stiftelsen af gælden som ved arvefald, hvor gælden kan modregnes, har kurs 100[…].” Ifølge Skatteministeriet påhviler det derfor på meget sikkert grundlag A og B at løfte bevisbyrden for, at kursen fastsættes til mindre end kurs 100.
Under sagsfremstillingen for Landsskatteretten kommer det frem, at A i perioden 2006-2013 sideløbende modtog pengegaver på i alt ca. 4.8 mio. kr., mens B i samme periode modtog beløb svarende til i alt ca. 2.5 mio. kr. Landsskatteretten fastslår derfor, at A og B i forhold til deres mor befandt sig i et gavemiljø. Det blev samtidig fastslået, at deres privatforbrug i det væsentligste blev finansieret herved, og at gavebrevene blev udstedt på et gunstigt tidspunkt, idet aktierne i den overdragne virksomhed var faldet i værdi, hvilket frembragte den tekniske insolvens hos A og B, og dermed også den kurs, der var lagt til grund af A og B’s revisor. På baggrund heraf konkluderer Landsskatteretten følgende: ”Landsskatteretten finder på den baggrund, at der ikke kan lægges vægt på, at klageren teoretisk set er teknisk insolvent, idet gældseftergivelsen er styret af interessesammenfaldet mellem gavegiver og gavemodtager og klagerens betalingsevne er reelt ikke efterprøvet og det er således ikke godtgjort, at fordringen ikke er nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor.”.
Med samme begrundelse som Landsskatteretten stadfæster Landsretten med følgende begrundelse: ”En værdiansættelse, der bygger på den metode, som er anvendt i statsautoriseret revisor JS’s formueopgørelser og skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1, kan derfor ikke lægges til grund ved gaveafgiftsberegningen i det foreliggende tilfælde. Landsretten finder, at den valgte fremgangsmåde indebærer, at gældsbrevene som udgangspunkt ved gaveafgiftsberegningen skal værdiansættes til kurs 100, hvis gælden eftergives”.
Afgørelsen
Afgørelsen lyder således: ”Det er på denne baggrund ikke godtgjort, at værdien af gældsbrevene skal fastsættes til mindre end kurs 100 ved beregningen af gaveafgiften. Da der herefter ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelser, tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge”.
Afgørelsen fastslår, at fastsættelse af kursen på gældsbreve i et gavemoment ikke kan ske udelukkende med hensyn til en beregningsmetode, hvorved der alene tages udgangspunkt i modtagerens økonomiske forhold, således at modtageren, som i nærværende sag, kan fremstå som teknisk insolvent på trods af, at den reelle betalingsevne ikke er efterprøvet. Samtidig indgår det som moment, at der mellem gældseftergiver og skyldner består et gavemiljø, hvorved modtagerens privatforbrug finansieres af gældseftergiver. Der kræves derfor i sådanne situationer stærke holdepunkter for, at kursværdien er lavere end kurs 100, hvilket er udtryk for at der for modtageren påhviler en svær opgave i at løfte bevisbyrden.
Det er klart, at afgørelsen er særligt relevant for de overdragelser der sker inden for privatsfæren, hvor ønsket ofte er at begunstige modtageren mest muligt, og herved undgå eller minimere skatter og afgifter forbundet med overdragelsen.
Har du spørgsmål til generationsskifte eller til oprettelse af familiegældsbreve så kontakt din lokale Ret&Råd advokat.