Partnerne skal være enige
Om der skal betales ægtefællebidrag eller ej, er et vilkår for skilsmisse, dvs. at man skal være enige om, hvorvidt der skal være pligt til at betale bidrag eller ej. Hvis man ikke er enig, må sagen afgøres af Familieretshuset og evt. Familieretten.
Hvis man ikke er enig, må man oplyse det, når man søger om separation eller skilsmisse. Herefter indkalder Familieretshuset parterne til et møde, der kaldes ”vilkårsforhandling”. Her træffer Familieretshuset afgørelse om bidragspligt og dens varighed. Dvs. at ved vilkårsforhandlingen bliver det afgjort, om der skal betales ægtefællebidrag og i bekræftende fald, hvor længe. Afgørelsen kan ankes til Familieretten.
Sådan fastsættes ægtefællebidraget
Ved fastsættelse af bidrag lægges der vægt på:
- behovet for bidrag,
- evnen til at betale bidrag,
- ægteskabets og forudgående samlivs varighed og
- evt. behov for uddannelse eller lignende.
Den typiske ægtefælle, der er berettiget til bidrag, er den ægtefælle, der har gået hjemme i mange år og passet hus og hjem og børn, uden uddannelse og uden at have været på arbejdsmarkedet. Man skal have gået hjemme for at passe hjemmet – ikke fordi man var arbejdsløs eller syg, men fordi man skulle passe hjem og evt. børn. Man kalder det nogen gang ”samlivsskade”, fordi man har skadet egen karriere pga. samlivet.
Man skeler også til, om den der skal betale, har midler, men det er ikke så vigtigt, fordi det afpasset med bidraget størrelse.
Forholdets varighed har betydning
Forholdets varighed har en væsentlig betydning. Jo længere forholdet har varet, jo større mulighed har man, for at få et ægtefællebidrag. Man skal have haft et forhold i en del år, normalt 3-5 år, før der vil blive fastsat bidrag.
Når man har besluttet at der skal være et bidrag, skal man afgøre hvor længe. Man kan få tillagt bidrag resten af livet, men det er meget få der får det. Det vil typiske være en ægtefælle, der aldrig har været på arbejdsmarkedet, der har gået hjemme og passet hus og børn i 25-30 år. Det korteste er 1 år. De helt korte bidrag gives nogle gange, hvis der er behov for ny uddannelse, omskoling eller anden tilpasning til en ny situation på arbejdsmarkedet. Bidrag bliver så fastsat i en kortere periode eks. 1-3 år.
Størrelsen på ægtefællebidraget
Størrelsen af et bidrag kan fastsættes på to måder; man kan aftale det, eller man kan bede Familieretshuset om at fastsætte størrelsen.
Det kan være svært at tage højde for fremtidige ændringer i begge parters tilværelse, og derfor lidt ”farligt” selv at aftale en størrelse. Dertil kommer at er vanskeligt at få ændret en aftale. Jeg tilråder at lade Familieretshuset fastsætte ægtefællebidragets størrelse, der så kan ændres i takt med ændringer i indtægtsforholdene.
Som en vejledende tommelfingerregel beregnes bidraget som udgangspunkt som 1/5 af forskellen på ægtefællernes bruttoindtægter. Der reguleres for en forsørgelsespligt over for børn, som den bidragspligtige måtte have, før femtedelen beregnes.
Dog vil man som udgangspunkt ikke fastsætte et bidrag der får bidragsmodtagers indkomst (dvs. egen løn, pension eller andet samt bidraget) til at overstige 330-370.000 kr. Og man vil normalt ikke fastsætte et bidrag højere end at bidragsbetaler har mindre end ca. 320.000 kr. tilbage til sig selv efter betaling af såvel børne- som ægtefællebidrag.
Bidraget er skattepligtigt for modtageren og fradragsberettiget for den bidragsforpligtede.
Kontakt
Spørgsmål og henvendelser vedrørende Skilsmisse eller Ægteskab i øvrigt kan rettes til din lokale Ret&Råd advokat.
Læs også brochurerne Separation & skilsmisse og Samvær & forældremyndighed.