Vedligeholdelse af fælles hegn og fælles hæk

Rigtig mange nabostridigheder opstår på grund af forskellige opfattelser af, hvordan en fælles hæk, der har status som fælles hegn, skal vedligeholdes

Følgende grundregler gælder ifølge hegnsloven for en fælles hæk, der har status som fælles hegn.

  1. Højden på hækken kan man selv aftale med naboen, med mindre en servitut bestemmer noget andet. Kan man ikke blive enig med naboen, er udgangspunktet at hækken skal have en højde på 1,8 – 2 meter. Kan man ikke nå til enighed med naboen, kan den sidste udvej være at man formelt indbringer sagen for hegnssynet, der efter en besigtigelse af forholdene, og efter at have hørt parternes indlæg, afsiger en kendelse.
  2. Hækken skal klippes en gang om året. Hækken må ikke tyndes så meget ud, at den mister sin læ-givende funktion, eller i øvrigt mister sin funktion som fælles hegn. Hvis man sammen med sin nabo ikke kan blive enig om, hvordan hækken skal vedligeholdes, kan også denne tvivl indbringes for hegnssynet.
  3. Den jord som hækken er plantet i, skal vedligeholdes og må derfor ikke ødelægges. Hvis andre planter risikerer at ødelægge hegnet/hækken, må disse planter gerne beskæres. 

Ønsker man at ændre på hækken/hegnet, skal det aftales med naboen – husk altid at undersøge om der i eksempelvis en grundejerforening består servitutbestemmelser eller beplantningsplaner, der berører de ændringer man måtte ønske at gennemføre. Hvis der gælder særlige regler, kan det være nødvendigt at søge dispensation. 

Hvis man er i tvivl om hvorvidt den fælles hæk/hegn står i skel, kan man altid finde skellet på baggrund af de skelsten der markerer grundens grænse. Hvis skelstenene ikke længere eksisterer, vil der altid i jorden kunne fremfindes en jernpind der er slået ned i jorden i forbindelse med at skelstenene blev placeret. 

Kontakt 

Spørgsmål og henvendelser vedrørende Naboret eller Bolig i øvrigt kan rettes til din lokale Ret&Råd advokat

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.