Der er med virkning 1. januar 2024 vedtaget nogle ændringer i loven for arbejdsskader. Nogle af ændringerne træder dog først i kraft 1. juli 2024.
Lovændringerne er vedtaget af et bredt flertal af Folketingets partier.
Formålet med lovændringerne er både at understøtte den tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet, når ulykken sket, samt at bidrage til kortere sagsbehandlingstider og forenklede sagsforløb.
Der er ikke ændret ved arbejdsgiverens pligt til at anmelde arbejdsulykker. Arbejdsgiver skal fortsat senest 14 dage efter første fraværsdag anmelde en arbejdsskade, såfremt ulykken har medført fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen.
Af de vigtigste ændringer kan nævnes:
- Uddannelsesgodtgørelse
Der er indført regler om uddannelsesgodtgørelse, og de er indsat i arbejdsskadesikringslovens § 18a – §18h.
Uddannelsesgodtgørelse kan tilkendes tilskadekomne, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) endnu ikke har truffet endelig afgørelse om erhvervsevnetabet og hvis den tilskadekomne har et varigt mén på mindst 10%. Det er en betingelse, at den tilskadekomne er uden for beskæftigelse og ikke kan arbejde på fuld tid i sit tidligere job.
En afgørelse om uddannelsesgodtgørelse vil være, at den tilskadekomne kan tage en konkret erhvervskompetancegivende uddannelse og samtidig modtage en uddannelsesgodtgørelse i højst 48 måneder på 83% af tilskadekomnes årsløn, dog minimum 110% af den maksimale dagpengesats.
Det er AES, der udbetaler uddannelsesgodtgørelsen, der finansieres af staten og arbejdsskadeforsikringsselskaberne.
Tilskadekomne, der modtager uddannelsesgodtgørelse, har ikke ret til at modtage anden offentlig forsørgelse for samme periode, dog med undtagelse af sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, hvis den tilskadekomne opfylder betingelserne for dette.
- Beregning af årsløn
Der er indført en ny måde at beregne årslønnen på.
Tilskadekomnes årsløn bruges til at beregne erstatning for tab af erhvervsevne.
Lovændringen indfører den forenkling, at årslønnen for de fleste tilskadekomne (der er i arbejdsskadesikringsloven dog anført 13 undtagelser) skal fastsættes på baggrund af lønoplysninger i indkomstregistret de seneste 5 år før skaden.
Før lovændringen blev årslønnen beregnet på baggrund af oplysninger om tilskadekomnes indtægt i året før ulykken.
- Beregning af erhvervsevnetabserstatning
I reglerne om beregning af erhvervsevnetabserstatning er foretaget den ændring, at der indføres større intervaller i erhvervsevnetabsprocenten, så erhvervsevnetabet fastsættes på minimum 15 pct. (som før ændringen) men derefter i intervaller fra 20, 30, 40 til 100 pct.
Før lovændringen var intervallerne mindre, så der f.eks. blev fastsat erhvervsevnetab på 25%, 35% osv.
Der er flere ændringer i arbejdsskadesikringsloven. Der kan f.eks. nævnes:
- nye regler om genoptagelse af afsluttede arbejdsskadesager
- en ny voldsskadeforsikring, som dækker visse persongrupper, som får en skade efter vold på arbejdet
- indførelse af søgsmålsfrister
- ny forsøgsordning med forsikringsselskaberne, hvor kompetencen til at træffe afgørelse om anerkendelse eller afvisning flyttes til udvalgte forsikringsselskaber
- højere erstatningsniveau for permanente behandlingsudgifter og hjælpemidler
- forlængelse af erstatning for tab af forsørger indtil barnets 21. år
Du kan læse mere om alle ændringerne hos Beskæftigelsesministeriet på https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2023/12/ny-lov-hjaelper-arbejdsskadede-videre-i-arbejdslivet.