Når den første ægtefælle dør, opgøres afdødes halvdel af delingsformuen og hele afdødes særeje. Det er dette samlede beløb/formue, der falder i arv og fordeles efter arvelovens regler, hvis der ikke er oprettet et testamente.
Mulighed for at sidde i uskiftet bo
I følge arveloven arver afdødes ægtefælle/registrerede partner halvdelen af arveladerens ejendele, når denne efterlader sig livsarvinger (børn eller børnebørn).
Praktisk betyder det, at den efterladte ægtefælle arver halvdelen af den afdøde ægtefælles særeje, og ægtefællen beholder og arver ¾ af ægtefællernes samlede fællesbo. Det er den afdøde ægtefælles livsarvinger (fællesbørn såvel som særbørn), som arver resten.
Efterlader arveladeren sig ikke livsarvinger, arver ægtefællen/den registrerede partner det hele.
Du kan i et testamente bestemme, hvordan det du efterlader dig skal fordeles, og om det skal tilhøre arvingen som særeje eller eventuelt båndlægges.
Arveloven giver den længstlevende ægtefælle mulighed for at sidde i uskiftet bo dvs. at arven efter førstafdøde ægtefælle ikke opgøres og udbetales i forbindelse med dødsfaldet, men udskydes indtil den efterladte ægtefælle ønsker at skifte boet, ønsker at gifte sig igen eller afgår ved døden.
Hvis den afdøde ægtefælle har fuldstændig særeje, kan længstlevende ægtefælle dog ikke sidde i uskiftet bo hermed – disse aktiver skal skiftes.
Hvis afdøde har oprettet testamente
Den afdøde ægtefælle kan have forskellige grunde til at oprette testamente. Det kan være at bestemte aktiver skal tilfalde børnene, hvilket er muligt, blot ægtefællens tvangsarveret ikke er overskredet.
Ofte ønsker ægtefæller at stille den efterladte bedst muligt, og derved sikre, at den længstlevende sidder tilbage med 15/16 af delingsformuen og 7/8 af afdødes særeje. Børnene arver altså til deling blot 1/16 henholdsvis 1/8.
Særlige regler om længstlevendes udtagelsesret
Den efterladte ægtefælle har ret til at udtage genstande fra boet, som udelukkende tjener til dennes personlige brug, samt genstande der er erhvervet til mindreårige børns brug. Disse genstande indgår således ikke i arveopgørelsen og fordelingen. Udtagelsesretten forudsætter dog, at genstandens værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold.
Den efterladte ægtefælle har også ret til at udtage så meget at værdien heraf, sammenlagt med efterladtes boslod (andel af delingsformue), arvelod, fuldstændige særeje, forsikringer, pensionsydelser og lignende, der udbetales i anledning af dødsfaldet, ikke overstiger 870.000 kr. i 2024. Beløbet reguleres årligt.
Reglerne findes i arvelovens § 11, 12 og 13.
Aktiver med særlig erindringsværdi for førstafdødes særbørn
Førstafdødes særbørn har fortrinsret til at arve aktiver, der er fuldstændigt særeje, hvis de har en særlig erindringsværdi for den pågældende.
Arv efter ægtefæller uden børn
Hvis den længstlevende ægtefælle dør, efter at have arvet den førstafdøde ægtefælle, skal arven efter længstlevende fordeles med halvdelen til førstafdødes slægt og halvdelen til længstlevendes slægt. Den længstlevende ægtefælle kan dog frit træffe anden bestemmelse i et testamente.
Hvis arvelovens resultat ikke er godt
Du kan i et testamente betstemme, hvordan det du efterlader dig skal fordeles, og om det skal tilhøre arvingen som særeje eller eventuelt båndlægges. I testamentet kan du også træffe bestemmelse om, hvordan du ønsker, at dit dødsbo skal håndteres.
Da der kan være mange grunde til at oprette testamente, er det vigtigt at starte med at få fuldt kendskab til hvad der sker hvis du intet gør. Altså hvad betyder arveloven for dig.
Ret&Råds arveretsadvokater og dødsboadvokater kan gennemgå din situation i forhold til arveloven og rådgive dig om hvorvidt det er fornuftigt at oprette testamente. Advokaten kan også formulere testamentet for dig, så du er sikker på, at det du ønsker fremgår med en sådan juridisk tydelighed, at det vil blive fulgt i skiftebehandlingen.
Har du et spørgsmål til vores advokater?
"*" indikerer påkrævede felter