Ægtefælleudlæg

Hvad betyder ægtefælleudlæg/suppleringsarv?

Når din ægtefælle dør, skal du overveje, hvordan dødsboet skal behandles juridisk. Én af de behandlingsformer, der findes beskrevet i dødsboskifteloven er, at boet udleveres som såkaldt ægtefælleudlæg/suppleringsarv.

Hvad indebærer ægtefælleudlæg og suppleringsarv? 

Afgår din ægtefælle ved døden, og er jeres samlede formue af begrænset størrelse – 870.000 kr. i 2024, kan du som efterladt ægtefælle få den samlede formue udleveret, uden at din afdøde ægtefælles børn – dette gælder både fællesbørn og særbørn – er berettiget til at modtage nogen form for arv (herunder tvangsarv).

Når formuen skal opgøres, medregnes både dine og din ægtefælles aktiver med fradrag af eventuelle gældsforpligtelser.

I beregningen skal også medregnes de livsforsikringer og pensioner, som du som længstlevende ægtefælle får udbetalt i forbindelse med din ægtefælles død. Dine egne pensioner og lignende rettigheder, som du ville kunne have udtaget forlods ved et skifte, skal derimod ikke medregnes ved opgørelsen af suppleringsarven.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at du som længstlevende ægtefælle ved et ægtefælleudlæg (ligesom ved et uskiftet bo) overtager din afdøde ægtefælles eventuelle gæld. Derfor er det også her vigtigt at undersøge gældens omfang. Dette vil ske ved indrykning af proklama i statstidende.

Hvorfor ægtefælleudlæg/suppleringsarv – og hvad gør jeg?

Modsat det uskiftede bo, skal den ægtefælle, der har overtaget boet efter sin afdøde ægtefælle efter reglen om ægtefælleudlæg, ikke skifte med børnene i tilfælde af nyt ægteskab. Ved ægtefælleudlæg er du heller ikke underlagt de rådighedsbegrænsninger, som gælder, hvis du sidder i uskiftet bo.

I en række tilfælde vil ægtefælleudlæg således være et hensigtsmæssigt alternativ til et uskiftet bo.

Hvis du er efterlevende ægtefælle er skifteformen ægtefælleudlæg således en enkel måde at håndtere boet på. Det er, som boudlæg, begrundet i, at det ikke er relevant med en egentlig bobehandling, hvis der er få aktiver.

Der skal derfor, ligesom ved boudlæg, alene indleveres en formueopgørelse pr. dødsdagen, men ikke udarbejdes en egentlig boopgørelse. Blanketten til brug for formueopgørelsen kan findes på www.domstol.dk under blanketter – dødsbo – ægtefælleudlæg.

Hvem arver længstlevende? – reglerne om svogerskabsarv

Hvis både førstafdøde og længstlevende efterlader sig livsarvinger (børn, børnebørn mv.), skal boet efter længstlevende deles med halvdelen til hver ægtefælles livsarvinger.

Er der alene livsarvinger efter den længstlevende ægtefælle, arver længstlevendes livsarvinger det hele.

Er der alene livsarvinger efter den førstafdøde ægtefælle, skal boet deles med halvdelen til førstafdødes livsarvinger og halvdelen til længstlevendes slægtsarvinger.

Er der ingen slægtsarvinger efter længstlevende, arver førstafdødes livsarvinger det hele.

Er der ikke livsarvinger efter nogen af ægtefællerne, deles boet med halvdelen til hver ægtefælles slægtsarvinger. Er der alene slægtsarvinger efter en af ægtefællerne, arver de det hele.

Du skal dog være opmærksom på, at reglerne om svogerskabsarv alene gælder hvis ikke, der er truffet anden bestemmelse ved testamente. Det vil sige, at reglerne om svogerskabsarv ikke er til hinder for, at længstlevende ægtefælle ved testamente råder over hele arven til fordel for dennes arvinger.